torsdag den 30. december 2010

New Years Fucking Eve!

Så er det i morgen at årets mest skuffende aften løber af staben. Jeg dropper personligt nytåret i år, og glæder mig til at vågne op 01.01.2011 uden tømmermænd, ømme fødder, en kjole med champangepletter, ødelagte sko, ondt i halsen, dårlig samvittighed, en fyrværkeriskadet pels og en tom bankkonto. Det eneste gode ved nytåret er at se hvor fine folk er.. Her er et bud på hvordan mit nytårsoutfit ville se ud.


  1. Super elegante Carrie Bradshaw inspirerede handsker fra ebay.co.uk til 87 kr.
  2. Monsoon Accessorize har lavet denne fine halskæde
  3. Champagne er et must kl 00.00. Drik den klassiske Moët & Chandon eller gå ind i Nag eller Illums Bolighus og køb en Champagne med guld i. Hvis ikke til nytår, hvornår så?
  4. Jeg er faldet for denne smukke kjole fra Topshop til 390 kr. Jeg elsker draperinger og så er farven fantastisk. Jeg vil bruge min mørkerøde 'Hot Tahiti' Mac læbestift til, som jeg fik i julegave.
  5. Vær stilet med en guld lommelærke med noget i til at varme sig på, når man står ude i kulden og sender raketter afsted.  
  6. Disse støvler er SÅ fede!! Jeg kan godt lide kombinationen af den fine enkle kjole og de edgy rå støvler. Støvlerne er designet af Cinziaria og kan købes hos Notabene for 3.300 kr.
  7. Normalt er jeg ikke så meget til DKNY, men dette ur er ret lækkert. Uret er set hos Asos.com.  

Hvad er dit forhold til Nytårs aften?

søndag den 26. december 2010

Fristelser i årets sidste uge.



Mandag tyvstarter de fleste butikker januarudsalget. Hos Stig P kan du spare 40 % på udvalgte varer og så har de fyldt butikken op med en masse nye lækre varer.  

Pop Cph holder end of season sale. Her kan du spare 50 % på deres A/W 10 kollektion. Udsalget starter kl 11.00 i deres fine butik på Gråbrødretorv.

Min yndlingsoutlet IC Factory Outlet, som er Companys outlet, starter også deres januarudsalg mandag. Her kan du spare op til 70% på mærker som By Malene Birger, Inwear, Part Two, Tiger of Sweden osv. Der er også herretøj og skitøj. Salget starter kl 10.00 på Raffinaderivej 10.

Samsøe & Samsøe i Pilestræde holder førudsalg for deres medlemmer mandag kl. 9.00, hvor du kan spare 30 %. 

Er du ikke medlem af webshoppen TrierCopenhagen.com endnu, så skynd dig at bliv det, og deltag i deres førudsalg tirsdag d. 28  kl 16.00 - 19.00 i deres showroom på Strandlodsvej. Her får du 40 % rabat på alle A/W 10 varer (man skal være tilmeldt).

mandag den 13. december 2010

A Part of A Twin


The Olsen Twins formår altid at inspirere og skabe misundelse. Jeg ville intet have imod at bytte garderobe med en af de smukke piger. På billedet ses Ashley Olsen i et par super nice støvler. I en tid hvor alle går i ankelstøvler, er det rart at se på noget lidt andet. Er du også vild med de fashionable tvillinger, så vil jeg råde dig til at gå ind på OlsensAnonymous.blogspot.com og tjekke de mange inspirerende billeder ud!


  1. Super cool ring fra den nyåbnede webshop Ugabuga, ringen koster 199 kr. Tjek også de andre smykker ud på siden!!
  2. Faux fur jakke fra Asos.com til 721,09 kr.
  3. Jeg er ret vild med Linda Farrows solbriller, og disse er ingen undtagelse. Solbrillerne koster 3.884 kr hos Net-A-Porter.com. klik her for at se de lækre detaljer på brillestavene.
  4. Lækker reptil clutch fra den svenske webshop Modekungen.se, jeg elsker farven. Clutchen koster 490 kr.
  5. Rå biker støvler i Ashley Olsen stil. Støvlerne er fra Topshop og koster 1.336 kr.
  6. Gestuz har designet denne enkle skjortekjole i 100 % silke, kjolen koster 1.000 kr hos Oxideret.dk.



mandag den 6. december 2010

Weekend Afterburner.

Er du, ligesom mig, tilhænger af at weekenden varer 3 dage? Jeg stemmer for at vi indrager mandagen til en weekend afterburner. Bare fordi det er mandag, betyder det ikke, at vi skal have mandagsdepression og kedeligt tøj på. Så skru op for musikken, humøret og skru dig ned i et nice outfit. God Mandag!


  1. Rund dit look af med denne lækre hat fra Monki. Den brændte farve er pæn til de fleste. Hatten koster 150 kr.
  2. Basic tank fra Monki til 120 kr med en lækker lomme detalje. 
  3. Super nice nederdel fra den svenske webshop Modekungen.se. Den lange nederdel er virkelig god til de kolde vinterfester. Nederdelen her koster 490 kr.
  4. Kæmpe øreringe fra den danske designer Maria Black. Øreringene er set hos YouHeShe.com til 900 kr. 
  5. Jeg elsker at have en rummelig taske med mig, og denne taske er ideel til at gemme en masse i - og så er den nice. Den vilde leopard taske fra Modekungen.se
  6. Lækre støvler fra Topshop. Støvlerne koster ikke mere end 1.053 kr. Det er da et fund. 


lørdag den 4. december 2010

Uge 49, til dig med penge på kontoen.



Mandag holder Stahl Fashion Agency julebazar fra kl 10.00 til kl 13.00 på Esplanaden 5. De har sat deres restvarer ekstra ned, det lyder jo godt.


Tirsdag kan du få 25 % rabat på Best Behaviors A/W10 kollektion til Best Behaviors julelagersalg. Lagersalget finder sted på Købmagergade 26d (i gården overfor Diesel, ved Illum), og har åbent hverdage i denne uge kl. 11.00 - 18.00 og på lørdag kl. 10.00 - 17.00. Hvis du køber 3 items får du yderligere 10 % rabat!


Onsdag er en masse mærker gået sammen om et lagersalg hos Can på Tullinsgade 5 på Vesterbro. Her kan du finde 50 % - 90 % rabat på mærker som Soulland, Libertine-Libertine, Bibi Ghost og Pendleton. Lagersalget afholdes onsdag og torsdag kl 13.00 - 20.00. Husk kontanter


Torsdag holder CBS sustainable Christmasbazar, hvor der sælges masser af tøj, sko og accessories. Holder du også af second hand så tag til Solbjerg plads mellem kl. 9.00 og 17.00.

Cheap Mondays butik i Kronprinsensgade fylder 1 år, og det fejres selvfølgelig med en fest. Fra kl 21.00 - 23.00 vil der være fest i butikken sponsoreret af Carlsberg export, Eve og Absolut Vodka, så mon ikke der vil være en lille forfriskning til de trængende. Derefter vil der være afterparty på Culture Box til langt ud på natten, de første vinder lækre gaver. Skriv din liste på http://cheapmonday.com/birthdayparty


Lørdag sælger Rosa Bryndis ud af sin SS10 og AW10 kollektion i Konrads lejlighed på Gothersgade 15 kl. 12.00 - 17.00. Rygter går på at der også vil være en lille efterfest...

Créol Brothers, Superbial Magasin og Simon Rasmussen holder tøjsalg Kl. 11.00 - 18.00 i Blink på Store Kannikestræde 10. Her sælger drengene ud af deres private garderober, så der vil være mulighed for at finde nogle gode fund og julegaver. Husk kontanter.

Er du på udkig efter en unik julegave, så tag til Kunstbazar på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskole på Charlottenborg kl. 11.00 - 17.00. 


torsdag den 2. december 2010

What not... Or!?

For ikke mindre end en uge siden fik jeg en idé. Jeg faldt over en undersøgelse, der viste at kvinder klædt i rødt virker mere tiltrækkende på mænd. Jeg var helt oppe at køre over, hvor fedt et indlæg det kunne blive, og begyndte at researche... men så blev det december. Julen bankede på døren, og jeg forbandt ikke længere den røde kjole med noget lækkert, stilfuldt og sexet. Nu associerede jeg den røde kjole med ucharmerende fulde nissepiger i små stramme røde kjoler med nissehuen på skrå, og som lugter af en blanding af gammel juleøl, tis, pebernødder og Bilkas bedste DATE deo. Jeg tvivler stærkt på at jeg kommer til at tage noget rødt på den næste måneds tid... desværre... Eller skulle jeg bare komme mig over mine fordomme for den røde julekjole? Jeg er i krise.. Iklæder du dig en rød kjole i december??   



  1. Skulle det ske, at jeg ville iføre mig en rød kjole denne måned, så skulle det helt klart være denne smukke kreation fra Halston. Jeg elsker militær associationerne og så er kjolen super cool. Desværre er december ikke på nogen måde den måned hvor min konto bugner af penge, så kjolen må nok vente til jeg engang bliver rig, meget rig. Kjolen koster 9.577 kr hos MyTheresa.com.
  2. Cool, Rå kors-halskæde fra Fashionology.nl til 112 kr. Halskæden kan også bruges som armbånd.
  3. Enkle sølvringe i massevis er en god måde at skabe et råt men minimalistisk udtryk på. Disse er fra Fashionology.nl og de fåes i forskellige størrelser. Både som normale ringe og til spidsen af fingeren. Ringene koster fra 75 kr til 120 kr.
  4. Iphone hylster i reptil fra Gina Tricot til 49 kr.
  5. Jeg elsker sorte ankelstøvler! Disse bliver de næste der skal pynte på min skohylde og på mig :) De er fra australske Ksobi og kan købes hos Stylepaste.com for 1.547 kr.


God December!