torsdag den 2. december 2010

What not... Or!?

For ikke mindre end en uge siden fik jeg en idé. Jeg faldt over en undersøgelse, der viste at kvinder klædt i rødt virker mere tiltrækkende på mænd. Jeg var helt oppe at køre over, hvor fedt et indlæg det kunne blive, og begyndte at researche... men så blev det december. Julen bankede på døren, og jeg forbandt ikke længere den røde kjole med noget lækkert, stilfuldt og sexet. Nu associerede jeg den røde kjole med ucharmerende fulde nissepiger i små stramme røde kjoler med nissehuen på skrå, og som lugter af en blanding af gammel juleøl, tis, pebernødder og Bilkas bedste DATE deo. Jeg tvivler stærkt på at jeg kommer til at tage noget rødt på den næste måneds tid... desværre... Eller skulle jeg bare komme mig over mine fordomme for den røde julekjole? Jeg er i krise.. Iklæder du dig en rød kjole i december??   



  1. Skulle det ske, at jeg ville iføre mig en rød kjole denne måned, så skulle det helt klart være denne smukke kreation fra Halston. Jeg elsker militær associationerne og så er kjolen super cool. Desværre er december ikke på nogen måde den måned hvor min konto bugner af penge, så kjolen må nok vente til jeg engang bliver rig, meget rig. Kjolen koster 9.577 kr hos MyTheresa.com.
  2. Cool, Rå kors-halskæde fra Fashionology.nl til 112 kr. Halskæden kan også bruges som armbånd.
  3. Enkle sølvringe i massevis er en god måde at skabe et råt men minimalistisk udtryk på. Disse er fra Fashionology.nl og de fåes i forskellige størrelser. Både som normale ringe og til spidsen af fingeren. Ringene koster fra 75 kr til 120 kr.
  4. Iphone hylster i reptil fra Gina Tricot til 49 kr.
  5. Jeg elsker sorte ankelstøvler! Disse bliver de næste der skal pynte på min skohylde og på mig :) De er fra australske Ksobi og kan købes hos Stylepaste.com for 1.547 kr.


God December!

1 kommentar:

  1. rød er ALTID et hit...det er først når den bliver 'peppet op' med hvide dun ad libitum i december måned at det begynder at lugte lidt for meget af genbrugssnaps :-)

    SvarSlet